Anmeldelse af DJI Phantom 2

Flyvende drone

Droner kommer i mange støbninger. Man kan få helt små droner, som kan ligge i din håndflade eller store modeller, som kan bruges af virksomheder eller politiet.

Der er helt sikkert forskel på dronerne, men et af de mest populære mærker er DJI, som har produceret mange populære droner.

En af dem er helt sikkert DJI Phantom 2.

 

Styrker og svagheder

En af de aller fedeste ting ved denne drone er, hvor let det er at flyve den. Så snart du har indstillet kompasset, er du klar til take-off. Med de mindste bevægelser af sticken på fjernkontrollen kan du styre dronen, også selvom der kan ske at være lidt vind.

I denne version af Phantom-dronerne er motorer og propeller også opgraderet, så den kan bære mere vægt. Du behøver heller ikke købe utallige AA-batterier, da DJI Phantom 2 kan fås med et indbygget lithium-batteri, der kan oplades igen og igen.

Den eneste svaghed ved DJI Phantom 2 er prisen. For selvom denne drone ikke er den nyeste på markedet længere, skal du alligevel slippe op mod 5000 kroner for at få fat i den. Det er dog alle pengene værd, da mulighederne med DJI Phantom 2 er mange, så du kommer i hvert fald ikke til at kede dig.

Anvendelsesmuligheder

Da dronen som nævnt kan bære mere vægt og er utroligt nem at kontrollere, er det oplagt at anvende den til at filme fra højder, som du normalt ikke ville kunnet nå. Hvis du ikke allerede ejer et GoPro, kan du ofte købe det med, når du investerer i en drone.

Kameraet er utroligt let at fastgøre under dronen, så du er klar til at gå i luften og filme løs af flotte landskaber eller vilde stunts. DJI Phantom 2 kan flyve i op til 25 minutter, hvis den er fuldt ladet op, så der er rig mulighed for at få nogle gode skud i kassen, før du skal have den ned på jorden og i opladerstikket igen.

Videokvaliteten er høj (helt op til 1080p), og du kan endda få en app til din telefon, som gør det muligt at se videofeedet fra din drone live under flyveturen, så du kan manøvre ud fra filmen på din telefon. Desuden er kameraet på DJI Phantom 2 stabiliseret med en gimbal, så du ikke får video, hvor alting er rystet.

Relateret anmeldelse: Vi vurderer DJI Phantom 3 dronen

 

Videopræsentation af DJI Phantom 2